45 unghingste er klar til kåring

Ved forbesigtigelserne i december har Dansk Varmblods Avlsledelser i alt udtaget 45 unghingste til kåring i Herning

 

45 unge hingste er gået gennem det første nåleøje på vej mod en godkendelse til avl eller afprøvning ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning fra den 4. til 8. marts.

I december måned bedømte Avlsledelsen i dressur i alt 68 dressurhingste tre forskellige steder. Forbesigtigelsen blev afviklet på Vilhelmsborg og Solrød Ridecenter, og så tog dele af Avlsledelsen på en ekstraordinær besigtigelse af otte hingste hos Randbøl Dressage Academy, der var i karantæne, på det tidspunkt forbesigtigelsen blev afviklet på Vilhelmsborg.

I alt 29 dressurhingste blev udtaget til Hingstekåringen. Avlsledelsen i dressur består af Vicky Nortvig, Bjarne Nielsen, Johnny Sørensen og Rune Willum.

 

Dansk Varmblods Avlsledelse i springning har besigtiget 25 springhingste på to forskellige lokationer, hhv. Vilhelmsborg og Mundberg Horses. Der er i alt blevet udtaget 16 springhingste til Hingstekåringen. De hingste ser Avlsledelsen igen i løsspringning på Vilhelmsborg søndag den 1. februar. Løsspringningen på Vilhelmsborg indgår som et led i bedømmelsen af hingstene frem mod evt. godkendelse i Herning. Man er velkommen til at overvære løsspringningen, hvor dommerne også går i dialog med hingsteholderne/trænerne om hingstens udvikling. Avlsledelsen i springning består af Johnny Hansen, Signe Wiese, Bo K. Møller og Allan Blomgren.

Se de udtagne hingste her: Forbesigtigelse udtagne hingste 2026

 

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram