4-årige springhingste igennem nåleøjet

Det var afgørelsens time for de 4-årige springhingste i KRAFT Arena M i dag. Efter den sidste af i alt to bedømmelsesklasser skulle det afgøres om hingstene ville få mulighed for at fortsætte i Dansk Varmblods kåringssystem

Fredag og lørdag har medlemmerne af Dansk Varmblods springkommission haft mulighed for at besigtige de 4-årige hingste i hold 2A i to såkaldte bedømmelsesklasser, der indgår som et trin i kåringssystemet for de springbetonede hingste.

Inden det gik løs med den første klasser fredag, forklarede Signe Wiese fra springkommissionen lidt om hvad der var fokus på i bedømmelsen:

– Det er store omgivelser her i hal M, og derfor vil det ikke overraske os hvis flere af hingstene bliver lidt overvældede af storskærm, publikum og så videre. Det tager vi helt roligt – det er jo unge heste. Vi forventer ikke toppræstationer, det handler for os om at se om hingstene er et tilfredsstillende sted i deres udvikling og om de lever op til de kvaliteter, de viste os sidste år,, forklarede Signe Wiese

I år var der tilmeldt fem 4-års hingste til de to bedømmelsesklasser, og fire af disse fik deres bedækningstilladelse forlænget med yderligere et år.

Disse fire hingste var:

101 Maskedals One Direction e. Balou Star/ Favorit Ask, opdrættet af Lene Larsen og fremstillet af Helle M. Andersen, Per Christensen, Robin G. Jacobsen & Kamilla G. Albrektsen

102 Mundbergs Continentino e. Continental Blue/ Sandro Boy, opdrættet og fremstillet af Ida Mundberg Hansen

103 Stald Aakøj Call Me e. Cornet’s Darco/ Contender, opdrættet Lena Arnold og fremstillet af Per Thybo

104 Bøgegårdens Enzo TH e. Emerald van ’t Ruytershof/ Eurocommerce Berlin, opdrættet af Team Henriksen og Per Kirk Andersen og fremstillet af Bøgegården v/Stinna og Jørgen Schmidt.

For en enkelt hingst, katalognr. 105 Zirlensky e. Teglovnen Zir-Oculus / Heartbeat, opdrættet og fremstillet af Linn Ullebjerg og Lars Rasmussen, blev omgivelserne i hal M for meget, og avlsledelsen valgte at stoppe hingstens afprøvning. Den fik derfor ikke forlænget sin avlsgodkendelse for 2026, men hingsten vil stadig have mulighed for at deltage i materialprøve til efteråret og derefter stille til eventuel endelig kåring i 2027.

Med til start i klassen var yderligere tre 4-årige hingste. Disse var fra Hold 1, som udgøres af hingste, der ikke tidligere har været fremstillet i Dansk Varmblod, men da disse hingste er 4 år gamle, har de fået mulighed for at blive vist under rytter. Her blev to hingste godkendt, nemlig:

25 Complet Sem e. Carojino/ Cajus, opdrættet af Esben Pedersen og fremstillet af opdrætteren og Ib Kirk

28 Waloubet de Coupains e. Baloubet du Rouet/ Darco, opdrættet i Belgien og fremstillet af SLP58 Equinvest ApS og RayPawers Trading ApS

Disse to hingste vil få deres karakteristik sammen med de øvrige hingste fra hold 1 søndag, og her vil der også være mulighed for udtagelse til præmierring.






Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram