Det var Victoria Vallentin, der åbnede ballet på sin UVM-guldvinder Lyngbjergs St. Paris for 5 års 2022, og her så man hvordan en unghest af den bedste kaliber skal gå! Det blev fulgt op af lige så høj kvalitet i dressuren, da Helgstrand Dressage viste sine kraftfulde og smukke hingste frem i en kvadrille.

 

Der blev nåde sagt nårh, grinet og heppet på de små ponyer fra Twinkel Stars. Der var ikke en blandt publikum, der fandt teamet med de plettede ponyer, appaloosaen samt franske Marie Desodt som en fantastisk og ikke mindst nuttet kombination! Her blev fremvist forskellige tricks, og flere var af en ganske særlig kaliber, så der er noget at glæde sig til for dem, der skal se lørdagens gallashow!

 

Stjerner findes på himlen, og når vi mister en kær, siges der ofte til børnene, at den kære er den mest lysende stjerne på himlen, og de fra himlen følger med. Gallashowet hyldede flere af de heste og mennesker, som har haft en stor indflydelse på Dansk Varmblod. Nogle havde vi mistet for længe siden, mens andre var mistet for ganske nyligt. Samtidig fik publikum lov til at nyde synet af flere af vores up-coming stars, så det hele ikke kun var bedrøvelse. Men derimod at vi kan fortsætte med at kigge mod stjernerne.

 

Nordlyset findes også på himlen blandt stjernerne. I år var det islænderne, der fremviste deres særlige gangarter, mens de viste deres fortolkning af nordlyset blandt stjernerne sammen med flot dans fra dansere på banen.

 

Stjernetræf var en konkurrence, og i takt med at forhindringsbanen blev bygget, begyndte der at komme en forventning om, at den her ville Robinson-vinderen Katrine Hedeman formentlig vinde! Men ak, sådan endte det ikke. Det blev i stedet vores alle sammens dressurdarling Nanna Merrald der vandt foran Konstantin Keeken Künnemann. Islænderrytteren Nils-Christian Larsen forsøgte sig også at tilrane sig sejren i dag, men det længste strå gik altså til Nanna Merrald.

 

Kostumespringningen gav spænding lige til det sidste! Svenske Erika-Lickhammer- Van Helmond med Crescendo Vhl så længe ud til at ville tage sejren, men som sidste rytter på banen viste Christian Jansen på Madea endnu engang, hvorfor at han er så kendt for at ride stærkt på springbanerne. Med over 2 sekunder slog han Erikas tid, hvor det blev Stine Cassøe der med Cannon Chris tog tredjepladsen.

 

Det blev fulgt op med vilde stunts og akrobatik fra franske Laurent Douziech – det er helt sikkert noget, som man ikke skal gøre derhjemme!

 

Som det næstsidste indslag blev det muligt for enhver i salen at kigge efter sit eget stjernetegn, mens der blev vist flot dans fra danserne samt ikke mindst flot ridning fra Helgstrand Dressage.

 

Der blev grinet og huet i det sidste indslag. Det var blevet hundenes tur, og med en Guinness World Record i bagagen har Wolfgang Lauenburger ikke så lidt tricks at vise til publikum – der var imponerende tricks fra dem, og man står tilbage og tænker – hvordan lærer man en hund at gøre sådan?

 

Gallashowet bliver vist igen i dag. Der er stadig enkelte ledige billetter, og vi kan kun sige: skynd dig at få en billet! Gallashowet er en oplevelse, du ikke vil gå glip af!

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram