Baloubet du Rouet stempler ind i Herning
To sønner med berømte Baloubet du Rouet i afstamningen, er til kåring i holdet af 3-års springhingste
Brasilianske Rodrigo Pessoa og Baloubet du Rouet. Foto: RIdehesten.com
Forud for Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning fra den 4. – 8. marts præsenterer vi de Dansk Varmblods registrerede unghingste, som vi kommer til at opleve i hold 1 – altså hingste, som er til kåring for første gang. Det er hovedsageligt 3-årige hingste, og det er også to treårige hingste vi her præsenterer. Fælles for de to hingste er, at de begge har den berømte, internationale springhingst og topnedarver Baloubet du Rouet i afstamningen. Hingsten blev i sin tid redet af brasilianske Rodrigo Pessoa, sammen har de vundet adskillige titler herunder to OL-medaljer (guld i Athen) og flere World Cup titler bl.a. tre finalesejre. Han er efter den berømte franske avlshingst Galoubet. Baloubet du Rouet blev født i 1989 og døde i 2017.

Kat. Nr. 4 Barmello D er efter Bingo Ste Hermelle (SF) med Balou du Rouet til morfar. Balou du Rouet er søn af berømte Baloubet du Rouet, og vel nok en af han mest berømte, kårede sønner. Det specielle ved Barmello D er, at Baloubet du Rouet også optræder på hingstens far-side.
I Barmello D’s hoppestamme finder man flere S-heste i springning.

Kat.nr. 5 Berlioz er efter Bonaparte Z med Diadem til morfar. Bonaparte Z er en søn af Balou du Rouet, og hingsten er selv S-hest i springning og ejes af Stutteri Volstrup.
Berlioz’s mormor er mor til den kårede hingst Kikanalo DVH 1160 e. Godsend Du Reverdy samt flere A-heste i springning.
KATALOG