Bjarne Nielsen gør os klogere på kåringen

Berider Bjarne Nielsen er en del af Dansk Varmblods Avlsledelse i dressur og i denne artikel fortæller han om noget af det dommerne lægger vægt på, når de skal finde en fremtidig avlshingst

Foran dommere og publikum venter fire dage med Hingstekåring præsenteret af Future Dressage. Hingsteholderne venter med spænding på afgørelsen, som falder søndag eftermiddag, når Avlsledelsen for dressur udpeger de godkendte hingste og evt. præmiehingste.

Først skal hingsten dog gennem nogle opgaver for dommere og publikum. Det hele starter onsdag aften med en frivillige ridetest, hvor hingstene skal vise de lader sig ride, accepterer biddet og kan vises i alle tre gangarter. Bliver hingsten godkendt søndag, får de, med en bestået rideprøve, et års bedækningstilladelse.

Kåringen starter torsdag formiddag med mønstring på fast bund inde i Dansk Hesteforsikring Arena E. Fredag har hingstene en fridag, og i weekenden skal de vises i longe inde i KRAFFT Arena M og løse i samme arena inden frasortering og karakteristik.

Hvad er det dommerne ser efter?

26 tre-årige dressurhingste skal bedømmes af dommerne over de kommende dage. Bjarne Nielsen sætter i det følgende ord på det, dommerne vurderer over de tre bedømmelsesdage (rideprøven er frivillig).

- Vi ser på hingstenes type og udtryk – de skal ligne en hingst, men det er ikke sådan, at alle hingste nødvendigvis skal have samme type, indleder Bjarne og uddyber: - Det de skal have er en god funktion og et godt temperament. Vi har hopper af forskellige typer, og derfor er det ikke nødvendigt at strømline hingstenes typer. Gør vi det, risikerer vi, at vi ikke har et bredt nok udvalg af hingste til avlshopperne.

- Vi ser på eksteriøret, og her er harmoni en del af bedømmelsen. Vi vil gerne have at hingstene er storrammede, dvs. de partier de har, ikke er knappe (bedømmelsen opdeles i store rammer, middel rammer og knappe rammer). Specielt hingstens bagpart vil vi gerne have et forholdsvist stort område, der kan opbygges muskulatur på. De skal have et passende hældende og tilpas langt kryds, sådan at vinklerne ned gennem bagbenene bliver korrekt, så hingsten grundlæggende kan have en god funktion.

- Vi har den viden og erfaring der siger, jo bedre en hest fungerer bagved sadlen, jo nemmere har den ved at fungere godt foran sadlen.

- Hingsten skal have hingsteudtryk, den skal have store, rolige øjne, de skal have en passende stor mundspalte, og ikke have en kort nakke. Med kort nakke menes, at der skal være plads til, at hingsten kan give ordentlig efter, at der ikke er en trang forening i ganacherne. Hingsten skal have en passende lang, velansat hals (og ikke lavt ansat) med en fornuftig hvælvning (passende til hingstens alder).

- Noget af det, som også er vigtig er, at de har et godt mankeparti, et godt sadelleje, så sadlen bliver liggende på plads, og ikke glider frem på hingstens skulderparti. For at sadlen har plads, er vi opmærksomme på, at hingstene ikke må blive for korte. Sker det, kommer sadlen til at trykke på lændepartiet, og lænden er hele hestens omdrejningspunkt, når den fungerer i alle tre gangarter. Lænden skal fungere på både dressur- og springhesten.

- Skulderen skal have en tilpas hældningsgrad. Skulderen har ikke knogleforband til resten af kroppen, den er ophængt i sener, ledbånd og muskulatur. Og en fornuftig, ikke for stejl skulder, gør det muligt for hingsten at gå med den ønskede skulderfrihed.

- Jo mere velkonstrueret en hest er i sin bagpart, jo lettere har de ved at fungere (næsten altid, bemærker Bjarne). En velfungerende, funktionel hest med en velformet bagpart med de ønskede vinkler i bagbenene, gør arbejdet og uddannelsen lettere for både rytter og hest.

 Avlsledelsen for dressur: Vicky Nortvig, Rune Willum, Bjarne Nielsen og Johnny Sørensen. Foto: Ridehesten.com

Hestens fundament

Dommerne er meget opmærksomme på hingstenes fundament – deres lemmer. Det er noget, som dommerne især kan bedømme, når hingstene bliver vist på fast bund mønstret for hånd torsdag inde i Dansk Hesteforsikring Arena E.

- Hingsten skal have velstillede lemmer og velmarkerede led, og ikke mindst nogle ensartede, passende store, runde forhove. De må ikke være uens hverken i form eller højde. Heste træder mange millioner gange i løbet af et langt hesteliv på forbenene. Der er større belastning på hestens forben, især når den bærer rytter, indtil den er så uddannet og styrket, at noget af den vægt flyttes fra for- til bagpart. Træder en hest uens på forbenene, vil det forplante sig op gennem kroppen ved hvert eneste skridt. Og til sidst kan det udløse nogle skævheder, som kan blive meget problematiske for hesten.

Harmoni

- Vi opdeler hesten i tre partier, forpart, midtstykker og bagpart, og der skal være harmoni imellem de tre partier. Forstået sådan, at det ikke alene er afgørende, at hesten har en virkelig god bagpart, det er alle tre partier som skal fungere i et samspil. Og det er både hvad angår størrelse og funktion.

- Hingstene kan, når vi bedømmer dem som 3-års være inde i en vækstperiode. Vi bedømmer for og imod på hele hingsten, og der er ikke nogen, som udelukkende har ”for”. Vi bruger vores erfaring til at vurdere, de ting vi oplever som knap så gode, holdt op imod det, som er godt. Det er en afvejning.

- Vi ser gerne, at hingsten er let højtstillet. Det højtstillede kan dog blive for meget, hingsten kan faktisk også blive for højtstillet. Det kan give nogle sundhedsmæssige problemer, fordi tyngdepunktet kommer til at ligge meget højt, og det kan påvirke balancen negativt.

Hingsten i funktion

- Vi ser hingstene mønstret, det er ikke der, hvor vi lægger alt for meget vægt på at vurdere funktionen, og så ser vi dem i longe og løse. Det er hovedsageligt i arbejdet i longe vi får en indikation af, hvordan den vil agere, når den på sigt skal bære rytter. Vi ser dem i alle tre gangarter i longen.

- Når vi ser hingstene løse, kan vi få et indtryk af hingstens egenbalance. Det ser vi i galoppen, hvor hingstene ledes ind i et ottetal. Og her kan vi se om de har balance til at changere galoppen.

- Det skal være sådan, at når hingsten bevæger sig uden rytterpåvirkning, skal den vise en tendens til at gå en lille smule opad – i hvert fald ikke nedad, understreger Bjarne.

Temperament

- Noget som kan være svært at sætte en karakter på, er temperamentet. Det er summen af de indtryk vi får fra vi ser dem første gang på fast bund torsdag formiddag til vi er færdige med at se dem søndag. Der kan være enkelte hingste, som virker stressede, og ikke kan finde roen. Vi tager naturligvis hensyn til, at de er i fremmede omgivelser.

Afstamning

- Det er først og fremmest individet vi ser på, men en rigtig stræk hoppestamme tæller godt. Og med stærk menes en hoppestamme med ridepræstation, det kan vi rigtig godt lide, understreger Bjarne. Vi ved også hvilke linjer, som præger deres afkom positivt.

Store gangarter

Er det så de store, imponerende gangarter, som Avlsledelsen spejder efter? – Nej, lyder det bestemt fra Bjarne Nielsen: - Når vi taler om funktion, er det ikke kun et spørgsmål om store gangarter. Det er vigtigere med en god grundfunktion. For en hingst, med store gangarter, som giver det videre til afkommene, kan være vanskelige for rytterne at håndtere. Det tager ofte længere tid at uddanne heste med ekstreme gangarter, og kræver en erfaren rytter, der kan støtte hesten til at falder på plads, bliver styrket og finder sin balance, og først der, kan man måske begynde at drage nytte af de store gangarter.

- Når vi taler om funktion er det vigtigheden af, at hesten arbejder i bagbenene, op igennem ryggen, så man har en fornemmelse af, de kan komme til at gå hen til hånden.

- Jeg tror vi skal være meget opmærksomme på, at vi prøver at fremavle heste til sporten, der er let håndterbare. Det er fremtiden. For jeg tror vi vil se, at letheden og elegancen vil blive sat i højsædet ved dressurstævner. Vi skal avle heste, der har en god grundfunktion, og er let ridelige, det kommer man længst med, fastslår Bjarne Nielsen.

KATALOG TIL HINGSTEKÅRINGEN