Championatsheste med gangartskapacitet

Blue Hors Unghestechampionat åbnede i dag i Jyske Bank Boxen med gangartsbedømmelse, og der er trængsel i toppen af resultatlisten

 

Roll On Unik og Victoria Vallentin. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen


48 dressurheste var i dag til start i Blue Hors Unghestechampionat inde i Jyske Bank Boxen. Det var i dag første afdeling af championatet, hvor hestene blev vist under egen rytter. Dommerne havde i dag til opgave at bedømme hestenes gangarter (skridt, trav og galop) mens de blev vist på banen tre ad gangen. Det var et erfarent dommerpanel, som bedømte hestene i dag: Susanne Baarup og Henning Lehrmann fra Tyskland skal begge dømme dressurkonkurrencerne ved OL til sommer, og de var suppleret af berider Mette Svare Ehlers, der var gennemgående dommer ved efterårets Egnethedstester, hvorfra hesten er kvalificeret til deltagelse i Unghestechampionatet. Hestene blev redet efter anvisning af Gunilla Nyman, der dirigerede ekvipagerne rundt i lette LA-øvelser.

Straight Horse Sun King og Mette Sejbjerg. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

 

9,5 som højeste karakter

Dommerne var ude med de helt høje karakterer, idet fem heste scorede 9,5 for skridt- eller travbevægelsen, mens der blev giver flere 9-taller.

Dagens vinder blev Victoria E. Vallentin med DH-hoppen Roll On Unik e. Revolution/Blue Hors Don Olymbrio (opdr. Stutteri Unik v/Morten Skov) som opnåede 159 points (skridt 8,0, trav 9,5, galop 9,0) og så vægtes denne del med gange 6 i dressurberegningen, derfor de 159 points.

Florida Pilekær og Maria Anita Andersen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Fire heste delte andenpladsen med 153 points. Det var vinderen på landsplan Nordstrands Quinoa e. Quaterhit/Blue Hors Hertug (opdr. Gitte Nordstrand Larsen) og redet af Michaela Naversted, Straight Horse Sun King e. Sir Donnerhall I/Blue Hors Zack (opdr. Straight Horse Aps/Helgstrand Dressage) redet af Mette Sejbjerg Jensen, Florida Pilekær e. Jovian/Florestan I (opdr. Stutteri Pilekær) redet af Maria Anita Andersen. Sandbæks Beatric e. Blue Hors Zackerey/Blue Hors Don Olymbrio (opdr. Egil Kirkegaard Nielsen) og redet af Kristian Würtz Green

Nordstrands Quinoa og Michaela Navrsted. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Berider Mette Svare Ehlers var gennemgående dommer ved Egnethedstesterne hun fortæller: - Den bedste fjerdedel i dag var lige så gode, eller endnu bedre end ved Egnethedstesterne. Der var ikke en eneste hest, som havde problemer med at komme rundt på banen. Overordnet var der ret god ro på hestene, og der blev redet i et passende tempo, fortæller hun. Hun ser frem til at gense hestene i anden afdeling under egen rytter torsdag. – Jeg glæder mig til, at der skal vises lidt flere øvelser. Der er også heste, som trives med at få nogle opgaver. Samtidig skal vi give to karakterer mere (ridelighed og kapacitet samt gangartskarakterer) og så bliver hestene også skilt lidt mere ad. Der var absolut nogle højdepunkter i dag, fortæller hun.

En enkelt hest havde trådt forkert på opvarmningen og måtte derfor udgå.

Sandbæks Beatric og Kristian Würtz Green. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Start- og resultatlister

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram