Flere tiltag til gavn for velfærden

Dansk Varmblod har stort fokus på hestevelfærd, og det vil man bl.a. kunne opleve ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning fra den 6. – 10. marts

 Hingstestalden i hal C. Foto: Ridehesten.com

 

For Dansk Varmblods forskellige udvalg gælder det, at godt hestevelfærd skal have første prioritet. Det gennemsyrer reglementet, og er i fokus, når nye arrangementer skal implementeres eller velkendte koncepter fornyes.

Siden 1980 har Dansk Varmblods hingstekåring i MCH Messecenter Herning udviklet sig med løbende, forbedrede vilkår for hestene i staldene, udvidede trænings- og opvarmningsbaner med meget mere. Igen i år har arrangørerne gennemgået arrangementet med forbedret velfærd i fokus, og det har betydet nye tiltag.

 

Hingstestalden lukkes for publikum

Fra i år er hal C – hingstestalden lukket for publikum. Der er flere årsager til denne beslutning. Først og fremmest af hensyn til hestevelfærden. Hestene har brug for ro til at slappe af og spise uden forstyrrelse. Der er også et sundhedselement at tage hensyn til; mange menneskers færden, hvor man går fra hest til hest, kæler og klapper hestene, kan være en potentiel smittefare. De mange gæster i stalden har også betyder sikkerhedsmæssige udfordringer, idet der har været uheldige episoder med barnevogne, børn uden opsyn og publikum med mange indkøbsposer, som har fyldt gangene. Det har gjort det svært for ryttere og mønstrer at få hestene og unghingstene sikkert gennem menneskemylderet. Uden at skabe en farlig situation.

De internationale stalde, i daglig tale kaldet FEI-staldene, skal være lukkede i henhold til FEI-regler.

 

TD' teamet er udvidet

Hingstekåringen er begunstiget af et stærkt team af Teknisk Delegerede, som er tilstede på alle opvarmnings- og træningsbaner. Og i de internationale konkurrencer suppleres det danske team af FEI stewards.

Fra i år er der også indført en kontrol af alle heste i Unghestechampionaterne. Dette hesteeftersyn står erfarne TD’er for, og det sker inden første start. Et tiltag som man også oplever, fx ved mesterskaber.

De teknisk delegerede og FEI stewards, som er på opgave under Hingstekåringen, er til stede for at støtte og vejlede ryttere og mønstrene, og frem for alt for at støtte dem i at vise god hestevelfærd under arrangementet. Og samtidig er de tilstede for at overvåge, at afviklingen sker i henhold til gældende reglementer.

 

Opvarmningerne er video overvåget

Dansk Varmblod har besluttet, at lave video overvågning af alle opvarmningsbaner. Denne videoovervågning erstatter ikke de Teknisk Delegerede eller FEI stewards, men er et supplement til deres arbejde.

Opvarmningsbanerne kan desværre ikke åbnes for publikum, da vi ikke har den fornødne logistik, samt plads til publikum. Det er ikke velfærdsmæssigt forsvarligt og rimeligt overfor hestene og rytternes fokus på opvarmningen, at der uro fra et stort antal publikummer.

Ovennævnte er nogle af de større fornyelser i forhold til forbedring af hestevelfærden under Dansk Varmblods Hingstekåring i 2024. Og de er suppleret af mindre ændringer og forbedringer på flere områder.

 

 

 

Hold i dag

Neuigkeiten

Sponsoren

Instagram