Dansk sejr i Youngster Tour

I gårsdagens øvrige springklasser, var det ikke danskerne der prægede placeringerne. Det lykkedes dog for Emilie Sehested Boll at hive en flot sejr hjem i Easy Agri Care Youngster Tour.

 Emilie Sehested Boll med Dansk Varmblodshoppen Partie Sejh med repræsentant fra Easy Agri Care Søren Rasmussen (th.), Ulrik Kristensen som repræsentant for DV (tv.) og klassens dommer. Foto: Ridehesten.com

Med 73 startende i Youngster Tour, så var der mange 6- og 7-årige heste til start. Det blev danske Emilie Sehested Boll med Dansk Varmblodshoppen Partie Sejh e. Candy de Nantuel/Untouchable 27 (opdr. Helle og John Søndergård Nielsen) der tog sejren foran toprytteren, hollandske Jur Vrieling, der blev både nr. 2 og nr. 3 i klassen. 


Resultatet af klassen kan ses HER.

Emilie Sehested Boll med Dansk Varmblodshoppen Partie Sejh. Foto: Ridehesten.com

Den næstbedste danske placering i gårsdagens øvrige klasser, stod Linnea Ilsøe Madsen for med endnu en Dansk Varmblodshoppe, denne gang Medina-EM e. Bøgegården’s Grafs Stakkato/Candillo (opdr. Peter A. Petersen), da hun blev nr. 5 i CSIU25 European Youngster Cup. Det var en klasse, der blev vundet af Johanna Beckmann fra Tyskland foran Enrico van Manen fra Holland og på tredjepladsen ligeledes fra Holland Lars Kersten. 


Resultatet af klassen kan ses HER.


Jur Vrieling har et godt stævne her ved Hingstekåringen i Herning. Ombord på Mcallister VDL e. Inaico/Emilion tog han sejren i ehorses CSI3* Medium Tour, der gik i 140 cm. Tyske Harm Lahde indtog andenpladsen foran hollandske Tom Schellekens på tredjepladsen. 


Resultatet af klassen kan ses HER.

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram