Dansk Varmblods Avlercafé
KRAFFT Arena og hal M vil under Dansk Varmblods Hingstekåring fungere som samlingspunkt for avlere med hingstekåring og Avlercafé samt info stande fra hingstestationerne

I år har Dansk Varmblod ændret på afviklingen af hingstekåringen, så den nu er samlet inde i KRAFFT Arena M, med en opstart i Dansk Hesteforsikring Arena E torsdag, hvor hingstene vises på fast bund. KRAFFT Arena M bliver dette års ”avlsarena”. Her vises dressurhingstene løse og i longe, mens springhingstene vises i løsspringning. Det er også denne arena, som kommer til at danne rammen om den festlige afslutning på fem dages kåring søndag.
Avlercafeen er tilbage
Inde i hal M finder man også Dansk Varmblods Avlercafé. Avlercafeen er tænkt som et hyggeligt mødested for avlere, hvor der er mulighed for at slappe af og udveksle erfaringer med avlere fra hele landet.
I tilknytning til Avlercafeen vil der være informationsstande fra flere hingstestationer (Bøgegården, Blue Hors/Stutteri Ask, Helgstrand Dressage og Hesselhøj). Avlercafeen vil også fungere som stand for Ung i DV. Og det betyder bl.a. man kan overvære præmieoverrækkelse i DM i Hest – lørdag kl. 14.00.
Det er repræsentanter for forbundets regioner som bemander Avlercafeen. Det vil være muligt at møde et Hovedbestyrelsesmedlem, et medlem af avlsledelsen, dommere, forbundets direktør Claus Hansen med flere i løbet af dagene. De to talspersoner for Avlsledelsen Vicky Nortvig og Johnny Hansen vil også være til stede på udvalgte tidspunkter, hvor man bl.a. kan få rådgivning til hingstevalget.
Følg med på hingstekåringens hjemmeside www.dvevent.dk – her vil vi offentliggøre aktivitetsplanerne i Avlercafeen.
KRAFFT Arena M kommer vil bl.a. danne den festlige ramme omkring kåringen af heste. Foto: Ridehesten.com