Dressurhingstene skal i longe

Som et led i kåringen af dressurhingstene ved Dansk Varmblods Hingstekåring bliver hingstene vist i longe fredag

 


Arbejdet i longe giver dommerne vigtig information om hingstenes reaktioner, balance og bæring i arbejdet, når de får lidt hjælp til at forme sig korrekt af hjælpetøjlerne.

De 3-årige dressurhingste, som kommer til Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning til marts skal longeres for Avlsledelsen i dressur, som et led i kåringen. Det sker fredag inde i KRAFFT arena M.

Longering er ikke blot et spørgsmål om, at hesten kan løbe rundt om longeføreren på en cirkel. Er det sådan, man longerer, er det ikke fremvisning, arbejde og uddannelse, men så er longering blot motion. Så for mønstrene gælder det om at hingstene er velforberedte på opgaven.

Longering skal i lighed med ridning foregå med den allerstørste ro. Har man det for øje, så vil hesten hurtigt forstå og lære anvisningerne fra longen, pisken og stemmen.

Hvis man ikke gør et seriøst og kompetent arbejde med hestene i longen, så er de heller ikke så godt stillet i kåringshenseende. Hvis de ikke er arbejdet korrekt, så kommer deres kvaliteter heller ikke til udtryk under bedømmelsen.

 

Hjælp og kontrol på opvarmningen

For at sikre, at hingstene ikke bliver fremvist med for stramme/korte indspændingstøjler, vil de blive kontrolleret af fagpersoner på opvarmningen, som står klar med råd og vejledning, inden hingstene går ind i arenaen til bedømmelse. Også derind vil der være en fagperson til stede, som har bemyndigelse til at ændre på indspændingstøjlernes længde i samråd med Avlsledelsen.

 

Dansk Ride- Instruktørforening har lavet en vejledning til longering:

”Ifølge DRIF: Longering med bid introduceres så skånsomt som muligt, hvor trækket fra longen bør overføres til hestens indvendige side og trækket i biddet minimeres ved at placere longen i andet udstyr eller i både bid og andet udstyr såsom grime, kapsun, næserem etc. i. Det anbefales at undgå, at man sætter longen ind igennem indvendige bid ring og fast i udvendige bidring, da det giver et uhensigtsmæssigt træk og belastning på underkæben.

Indspændingstøjlen må aldrig tjene til at fiksere hestens hoved bag lod. Yderligere skal der være fokus på, hvordan hesten lægger sig på biddet med indspændingstøjlen på, så den ikke anvendes til en hest, som ikke søger frem til biddet og lægger sig bag biddet, da det vil fordre manglende accept af bid, hvor hesten bliver utryg ved at søge frem og suge på biddet.”

Ifølge Dansk Varmblod regler kan man læse: ”Ifm. longering må indspænding med elastik anvendes. Indspændingen må ikke være strammere end hesten til enhver tid har mulighed for at strække næseryggen foran lod.

Pisk (herunder longepisk) må anvendes fra jorden som fremdrivende anvisning ifm. longering og løsvisning/løsspringning og heste på ring.

Der skal bæres sikkerhedsgodkendt hjelm ved al håndtering af heste på opvarmning og konkurrence-/fremvisningsbane.”

 

 

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram