Overskrift (skriv eller kopier din tekst ind her)Hvis du kopierer en tekst ind, skal du fjerne formateringen.
Er du klar til DM i Hest?
Hvor klog er du og dine venner, når det gælder viden om heste? Det kan du teste ved ”DM i hest”, som er en online konkurrence arrangeret af Ung i DV
Vinderteamet 2025, Kustos-Pigerne med deres lærer Pia Feldstedt, og nogle af de mange flotte præmier, de fik efter sejren ved DM i Hest. Fra venstre er det: Ilse Hingstman, Frederikke Hannesbo Barshøj, Didde Toftbo Sørensen og Johanne Guldager Lüthje Gade. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Siden 2016 har Ung i Dansk Varmblod afviklet konkurrencen ”DM i Hest” med finale ved forbundets store hingstekåring med meget mere, som finder sted i MCH Messecenter Herning fra den 4. – 8. marts i år.
DM i Hest er lige noget for dig, hvis du er mellem 12 - 20 år. En online konkurrence, hvor det handler om heste om fodring, udstyr, avl, forbund, eksteriør, konkurrence-resultater, velfærd og meget, meget mere.
Det er gratis at deltage og til DM i Hest handler det ikke om at ride – det handler om at VIDE noget om heste!
Konkurrencen afholdes som en holdquiz, hvor de to indledende runder foregår online via et link til quizspørgsmålene som du finer her: Ung i DV
Finalen afholdes fysisk under Dansk Varmblods Hingstekåring, og her gælder det kun kuglepen og papir – ingen snyd!
Du skal lave en gruppe sammen med 2- 4 hestevenner eller klassekammerater. Konkurrencen går online onsdag d. 21. januar kl. 17.00–22.00. Linket offentliggøres via Ung i DV’s Facebook-side.
Næste online konkurrence er lørdag d. 21. februar kl. 10.00–22.00
Finalen finder sted ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning d. 7. marts (kun for de 5 bedste hold).
Regler for deltagelse:
- Et hold består af 2–4 personer
- Deltagere skal være 12–20 år
- Alle hjælpemidler er tilladt i de to indledende runder
- Hvert hold skal have et Holdnavn/teamnavn, navn, alder og mail på alle deltagere
- Ingen hjælpemidler er tilladt i finalen i BOXEN under Dansk Varmblods Hingstekåring 2026
De fem bedste hold fra de indledende runder går videre til finalen under Hingstekåringen.
Der er lækre sponsorpræmier til alle deltagende hold i finalen.
Vi håber, I har lyst til at quizze med og teste jeres hesteviden!