Finaletid for de unge ryttere

Dansk Hesteforsikring Arena E stod for finalen hos U25 rytterne, og det var tæt på at blive til dansk sejr.

Lars Kersten. Foto: Ridehesten.com

Statera CISU25 European Youngster Cup Grand Prix bestod af forhindringer med en højde på op til 145 cm og i alt 12 forhindringer, herunder en trekombination og et dobbeltspring. Banedesigner Mark McGowan fra Storbritannien havde sørget for en god og fair en bane, hvor fejlene var placeret over hele banen. Alle de fejlfrie ryttere fik muligheden for at deltage i omspringningen, og det lykkedes i alt 12 ryttere at ride fejlfrit. Heraf var hele 5 ryttere danske. 

Omspringningen gav rytterne mulighed for at give den gas og ride snævre vendinger, for dem der turde tage chancen. De fleste ryttere fortrak dog den mere sikre rute, til gengæld var der stor forskel i, hvor meget rytterne turde trykke på speederen. 

Kamilla Ladefoged Rasmussen. Foto: Ridehesten.com

Det lykkedes fire ud af de fem danskere at ride fejlfrit, og de placerede sig på de fornemme pladser i top seks. Sjettepladsen gik til Molly Øvlisen Fisher med Velvet Underground 4 e. Vigo d’Arsouilles/Monte Bellini. Derefter lå rytterne rigtigt tæt. Theodor Linde indtog femtepladsen med Gaffiot d’Ozee e. Urano de Cartigny/Kannan, efter at det var lykkedes ham at krydse målstregen i tiden 44,31 sekunder. Fjerdepladsen gik til Jacob Theodor Schmidt med Bøgegårdens Gladiola, efter at han var lidt hurtigere. Hans tid var 44,04 sekunder, og det var ikke lagt bagved svenske Johanna Carlsson, der med sin Cathy e. Cartani/El Bundy stoppede tiden på 43,82 sekunder. 
Godt et halvt sekund hurtigere var danske Kamilla Ladefoged Rasmussen med Chico Z e. Clinton/Quantum, da hun indtog den fornemme andenplads efter hun krydsede målstregen i tiden 43,20 sekunder. 

Der var dog en enkel rytter, der lykkedes i at ride markant hurtigere end samtlige af de andre ryttere. Det blev klassen. Det var hollandske Lars Kersten, der med Dynamite Dillon Z e. Dominator 2000 Z/Lord Caletto, der havde sejren i sin hule hånd, efter at han som rytter nr. 3 på banen fik stoppet tiden på 40,48 sekunder.

Lars Kersten til præmieoverrækkelse. Foto: Ridehesten.com 

Herning er et populært stævne hos de internationale ryttere

Det er ikke uden grund, at vi ser den ene internationale rytter efter den anden gæste Herning Messecenter i disse dage. Lars Kersten kender stævnet fra sin bror, faciliteterne er altid helt i top, og selvom det er flere år siden at hans bror var til start i Herning, havde familien i år valgt at planlægge direkte efter stævnet.

Hør mere om det og ridtet herunder. 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram