Gallashow fra filmens verden

Movie Klip er temaet for årets gallashow, og der var tale om nærmest utallige movie klip, vi fik set undervejs i en fortryllende kombination af dyr og mennesker

Var du ikke til stede for se fredagens Andresen Dressage Gallashow, så kan du godt glæde dig til at komme i dag. Smukt kombineret med heste, hunde og mennesker, så vi det ene filmklip efter det andet, trylle frem nede på banen i Jyske Bank Boxen. Der var dele af showet som fik taget til at løfte sig i publikums brøl og jubel. Der var action med hurtige ponyer og heste, der var den smukke dressur og naturligvis kom der også en ganske særlig hund forbi. Vi så en westernrytter og dressurrytter smide trensen samtidigt og alligevel styre deres heste flot rundt på banen, og så er der kun nævnt en brøkdel af det der kan opleves i aften.

Den mest omtalte film i 2023 skulle vi naturligvis også forbi, og det blev fulgt godt op en forhindringsbane, for der skulle findes årets Barbie og Ken. Hvem passede bedre som årets Barbie end Tina Lund, som var hurtigst til at gennemføre forhindringsbanen sammen med sin makker Ken aka Adam Sparlund Olesen.

Vi så islændere og deres ryttere forklædt som pirater i tonerne til Pirates of the Caribbean, og så kom vi igennem mange klip på kort tid i kostumespringningen.

Der var lagt op til fart over feltet i årets kostumespringning, og det skulle vise sig at være Rocky Balboa aka Jack Ray Nielsen der tog sejren som den ene af to fejlfrie ryttere. Det lykkedes norske Mikkel Fredin Nilsen at kile sig ind på andenpladsen som Pretty Woman og på tredjepladsen kom Georgia Timmermann som Braveheart. 

Se resultatet af klassen her. https://online.equipe.com/startlists/917175

De forskellige dressurklip blev smukt fremvist af flere kårede hingste, så der var også rig mulighed for at se de smukke avlshingste, hvor afslutningsnummeret bestod af Isabel Freese og imponerende Total Hope.

Alt dette og meget mere kan du opleve i Jyske Bank Boxen i aften, og det er stadig muligt at få billetter. Dem kan du købe HER

 

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram