Hingste med Grand Prix-heste i familien
Der er udtaget 19 Dansk Varmblods registrerede dressurbetonede unghingste til Hingstekåring, og dem præsenterer vi løbende her på sitet
Når Dansk Varmblod inviterer til Hingstekåring i MCH Messecenter Herning fra den 4. – 8. marts, er der udtaget 19 Dansk Varmblods registrerede unghingste i hold I. Vi genser hingstene i Herning torsdag, hvor de skal vises på fast bund for dommerne: Vicky Nortvig, Bjarne Nielsen, Johnny Sørensen og Rune Willum inde i Dansk Hesteforsikring Arena E. Hingstene skal longeres for dommerne fredag inde i KRAFFT Arena M, og så har de hviledag lørdag, mens de søndag skal vises løse inden publikum og hesteejere/opdrættere får besked om, hvorvidt hingsten er godkendt til det videre kåringsforløb.
Frem til starten på Dansk Varmblods Hingstekåring præsenterer vi her på sitet de 19 Dansk Varmblods registrerede dressurhingste samt de ni springhingste, som er udtaget til kåringen. Her præsenterer vi nogle af de dressurbetonede DV-hingste, vi får at se i Herning, det er enkelte af de hingste, hvor der ifølge kataloget til Hingstekåringen er Grand Prix-heste i stammen.

33 Bugatti e. Be Sure/Franklin opdrættet af Henrik Hansen og ejet af Helgstrand Dressage. Hingsten er ud af samme stamme som Grand Prix-hesten og den tredobbelte UVM-guldvinder Fiontini e. Fassbinder. I stammen er der flere sportsheste, to guldmedaljehopper og den avlsgodkendte hingst Forecast DVH 1545 e. Franzé.

35 Kolano e. Blue Hors Kingston/Blue Hors Farell opdrættet af Blue Hors og ejet af Ib Kirk og Per Thybo. Mormor er Fiesta’s Girl e. Donnerhall - helsøster til Blue Hors Don Schufro som vandt OL-holdbronze. I stammen finder man også Blue Hors Zatchmo DVH 1116 kåret hingst samt Blue Hors Zirrus DVH 1208 (godkendt til afprøvning) begge efter Blue Hors Zack og begge Grand Prix-heste.
61 FA Villarreal e. Vitalis/Sir Donnerhall I opdrætter og ejer FA-Horses Aps. I stammen finder man OL-hesten Salvino e. Sandro Hit samt flere sportsheste. Moderen F.A. Lady Philomenia har også en hest, Kentucky e. Kjento udtaget til UCH i Herning i år.
Hingsten blev udtaget ved en ekstra forbesigtigelse på Randbøl Dressage Acadsmy.
BILLETTER