Højtflyvende springhingste

I denne nyhed præsenterer vi de sidste DV-registrerede springhingste, som deltager i Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning denne uge

Her præsenterer vi de sidste af de DV-registrerede springhingste i hold I. Avlsledelsen har udtrykt tilfredshed med årets kollektion, som rummer hingste, der alle kommer fra stærke hoppestammer parret med internationalt topblod.


Charlton Sem Ask. Foto: Ridehesten.com

Opdrætter Esben Pedersen fra Ålestrup har opdrættet to af hingstene i holdet, de fremstilles i samarbejde med Ib Kirk, Katrinelund, vi har tidligere præsenteret den ene hingst, den 4-årige Complet Sem, og her drejer det sig om den 3-årige Champ Sem e. Casall Sem/Cornettino Ask. Hingstens mormor og oldemor er elitehopper, og der er i stammen hingste udtaget til kåring og den godkendte hingst Charlton Sem Ask e. Cajus samt flere sportsheste og guldmedaljehoppen Castana Sem e. Tailormade Lancelot.


Edradour. Foto: Ridehesten.com

Opdrætter Linus Camitz står bag to hingste i hold I, bl.a. den DV-registrerede Edradour e. Eldorado van de Zeshoek/Stakkato Gold – hingsten kommer fra en stærk morstamme, hvor moderen Stalina SP også er mor til de kårede hingste Lagavulin DVH 1103 e. Ludwigs AS og Convalmore DVH 1494 e. Conthargos, samt flere hingste godkendt til afprøvning: Highland Park DVH 1194 e. Favorit Ask, Kinclaith DVH 1327 e. Kannan, og i stammen er der medaljehopper og sportsheste.


Emeraldo. Foto: Ridehesten.com

Fra Lars Kramer kommer Emeraldo e. Emerald van’T Ruytershof/Dominator 2000Z – i stammen er der flere sportsheste samt den kårede hingst Dolympic Z DVH 1439 e. Domminator 2000 Z.


Anárion-H. Foto: Ridehesten.com

Andreas Wilhelm Høisås har opdrættet Anárion-H e. Jaguar van Paemel/Clarimo, hingsten bliver fremstillet af Alexandra og Birgitte Wibholm Nobel. Også i denne stamme finder man flere sportsheste og den avlsgodkenste hingste Luchetto-H DVH 1498 e. Luigo D’Eclipse.

Katalog

Billetter

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram