Kometstjernen Mumle til Herning
Publikum får sig en musikalsk oplevelse af de helt særlige i gallashowene under Hingstekåringen; hestepigen Mumle synger for

♫…Hun er det modsattе af alt, du ku' ha' tænkt dig
For hun skider på principper, som du altid har haft…
Det sang vi med på i 2023 og 2024, hvor Julia Kathrine Hansen, bedre kendt som Mumles hitsang ”Det modsatte” er blevet en af Danmarks mest streamede sange i 2024.
Mumle blev født i Haderslev i 2003, og hun har drømt om at gøre ridesporten til sin karriere. Hun var på vej til et ridejob i Tyskland, da en hofteskade satte en stopper for de drømme. Heste er fortsat en del af hendes, ellers hektiske liv. Hun fortæller til TV Syd, at hos hestene slapper hun af, og finder indre ro.
I 2023 blev Julia student fra handelsskolen i Haderslev, og ved et tilfælde så hun en efterlysning på Facebook efter ”den næste popstjerne, der synger på dansk”, og det blev starten på dengang 19-årige Mumles kometkarriere på den danske musikscene.
Sangen hun brød igennem med ”Det Modsatte” blev udgivet i slutningen af 2023.
Flere topnumre som ”Et For Dig” og duetten med Svea S ”Hvor Solen Ik’ Skinner”, har fulgt hendes debutsingle, og senest har hun samarbejdet med det ikoniske danske band TV-2 om singlen ”Som om”.
Publikum kan opleve Mumle live under Dansk Varmblods Hingstekåring, hvor hun er med i de store gallashows fredag og lørdag aften inde i Jyske Bank Boxen.
BILLETTER