Lars Bak Andersen har testet de første unge heste

I dag blev de første unge springheste i Dansk Hesteforsikrings Unghestechampionat testet af testrytter Lars Bak Andersen, som på bedste vis delte ud af sine tanker og viden, og bedømte de unge heste på god og fair vis. 

 Lars Bak Andersen. Foto: Ridehesten.com

Det er altid en publikumsfavorit, når de 5-årige Dansk Varmblods-springheste skal testes af testrytteren i forbindelse med Dansk Varmblods Hingstekåring, og i år var ingen undtagelse, da Lars Bak Andersen testede hestene i en fyldt KRAFFT Arena M. 

I dag var de ti heste, som med egen rytter var blevet placeret fra placering nr. 11 til 20, og dermed har vi de ti bedstplacerede til gode, da de først skal testes i morgen. Blandt dagens heste, var det Unforgiven e. Syvhøjegårds Unforgetable S DWB/Diamant de Semilly (opdr. Philip Holt), der imponerede Lars mest, og den fik flotte 9 for kapacitet og 8 for ridelighed. 

– Den giver en god følelse. Det er en hest der imponerer mig, også på de små spring. Den springer super af jorden, fortalte Lars blandt andet om Unforgiven. 

Lars Bak Andersen i sadlen på Unforgiven. Foto: Ridehesten.com

Sammenlagt har Unforgiven nu 815 point, og fører derfor samlet inden de 10 sidste skal testes i morgen. Unforgiven er under egen rytter blevet flot fremvist af Laila Pedersen.

I den samlede stilling er det Conthardos e. Conthargos/Landos (opdr. Mia Kansager & Claus Skov), som under egen rytter er fremvist af Alexandra Nobel, der er placeret næstbedst med 813,75 point. Han blev i dag belønnet med 8.5 i kapacitet og 8 i ridelighed. 

De samme karakterer modtog den foreløbige 3’er, Pop Smoke e. Clarimo/Party Dance (opdr. Fam Kristoffersen). Den ligger med 803.75 samlet efter i dag og de forrige dage, hvor den er blevet fremvist af Silje F. Kristoffersen. 

Lars Bak Andersen har været glad for at teste de ti heste i dag, og glæder sig til at teste de næste ti i morgen. I interviewet nedenfor kan I høre ham fortælle om det generelle indtryk af hestene og om hvordan det er at være testrytter i Herning. 

 

Se det foreløbige samlede resultat.

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram