Line vandt KRAFFT Tour of Amateurs

Der var lagt op til den helt store finale i KRAFFT Arena M, da der skulle afvikles årets finale i KRAFFT Tour of Amateurs.

Line Foldager Madsen med Ragazza van de Dennehoeve.

Nervøsiteten var til at tage at føle på, da klassens første ryttere red på banen. Det var tydeligt, at rytterne godt var klar over, at det det var i dag det gjaldt. Nervøsiteten skulle lige rides ud af kroppen, før det lykkedes rytterne at ride fejlfrit. Men så begyndte de fejlfrie runder også stille og roligt at trille ind. 

Gårsdagens finale var en metode A, så det handlede om at rytterne skulle ride med færrest fejl og hurtigst tid. Det betød også, at som vi kom frem i klassen, så så vi hele tiden en ny rytter ride fejlfrit og hurtigere end den foregående. Det var først blandt de sidste ryttere, at det lykkedes at finde vinderen. Hun havde allerede klaret sig rigtigt godt i den første afdeling, hvor det blev til en flot andenplads. I finalen avancerede Line Foldager Madsen, og hun kunne dermed kalde sig vinder af KRAFFT Tour of Amateurs finalen sammen med hendes partner Ragazza van de Dennehoeve e. Lavallino ter Klomp/Andiamo Z. Da hun red sin runde, var det tydeligt at det ville blive tæt på umuligt for hendes konkurrenter at slå hendes tid. Der blev redet en rigtig flot runde, i et højt tempo hvor alle snævre vendinger blev udnyttet til fulde og en tid der endte på 52,95 sekunder. 

Laura Newton Bøttcher med Abu. Foto: Ridehesten.com

Det blev Laura Newton Bøttcher, der med sin hest Abu blev nr. 2, efter at hun var over halvandet sekund langsommere. Hendes tid var 54,63 sekunder, og efter fulgte Laura Holk med Bøgegårdens Zara e. J Bøgegårdens Zidane/Carano (opdr. Stina og Jørgen Schmidt), da hun krydsede målstregen i tiden 56,05 sekunder. 

Laura Holk med Bøgegårdens Zara. Foto: Ridehesten.com

Fjerdepladsen blev besat af Mette Aakjær Musten med Amarok e. Amarone/Casir Ask (opdr. Morten og Mette Aakjær Mousten) og femtepladsen gik til Emilie Lisgaard Schwensen med Happy Balia e. Mønsteds Hardcore/Ilmeo (opdr. Tanja Aulbjerg). 

Line til præmieoverrækkelse. Foto: Ridehesten.comEn glad vinder

Line Foldager Madsen var en meget glad vinder, da hun kom ud fra præmieoverrækkelsen. Der skulle både tages fotos, og det lykkedes også at fange hende til et interview, hvor hun fortæller om sin runde, om sin hest samt ikke mindst, hvordan det er at ride med her i Herning. Hør mere herunder. 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram