Pr. 6. marts 2023 tiltræder Britt Carlsen i en stilling som presse- og kommunikationschef i Dansk Varmblod, og i den sammenhæng vil hun ligeledes træde direkte ind i arbejdet som pressechef for Dansk Varmblods Hingstekåring 2023
 

Britt Carlsen har stor erfaring med sig fra tidligere, hvor hun tilbage i 1990'erne var ansat hos Dansk Varmblod, hvorefter der fulgte en 25 år lang ansættelse hos magasinet Ridehesten, mens hun de seneste to år har arbejdet hos Zibrasport Equest. Hun har igennem årene i disse jobs ageret pressechef ved EM i Herning i 2013, VM i Herning i 2022 og ved Dansk Varmblods Hingstekåring såvel som World Cup-stævner. 

 

Det betyder også, at Britt med stort overblik og erfaring er klar til at træde direkte ind i stillingen som pressechef ved Dansk Varmblods Hingstekåring 2023. Her vil hun være støttet af et kompetent presseteam, ligesom vi har lavet et samarbejde med Annika Knudsen Lorentsen.


Annika, der ligeledes har erfaring fra branchen gennem løbende arbejde for Ridehesten og som en del af presseteamet ved VM i Herning 2022, har de seneste uger fungeret som ansvarlig for arrangementets sociale medier og bidraget til diverse formidling her på siden. Dette samarbejde forsætter og Annika vil derfor fungere som SoMe-ansvarlig under Dansk Varmblods Hingstekåring 2023, og samarbejde med Britt og det øvrige presseteam i Herning. 
 

Vi glæder os til at byde alle velkomne til Dansk Varmblods Hingstekåring 2023 fra den 8.-12. marts, og vi opfordre alle til at følge med her på siden, såvel som på vores sociale medier Facebook og Instagram. 



Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram