Der var sat god tid af så opvarmning og rytterskifte kunne afvikles bedst muligt for de unge hingste og hingstene viste da også for de flestes vedkommende et overblik, der er imponerende for så unge heste. Det taler også for hingstenes kvalitet at det ikke er noget, der er svært for dem og at forberedelsen af dem har været god.
Med det nye system spares hingstene for at gå den nu afskaffede 10-dags test og alle hingste får mulighed for at vise villighed til at bære rytter. Gangartsdommer Bjarne Nielsen pointerede at testen er helt frivillig. Er hingsten ikke mentalt eller fysisk klar kan den altid fremvises under rytter til efterkåringen i april. Ingen hingste kan dog indsættes i avlen uden at have bestået en rideprøve.
Mange af hingste viste særdeles lovende takter og gav lovning på stor kvalitet så det skal blive spændende at følge dem over de næste dages kåringsforløb.