Tæt løb i 3-stjernet Grand Prix

Det blev Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Znickers e. Blue Hors Zack/De Niro, der tog sejren i dagens 3-stjernede Grand Prix, hvor der var tæt løb mellem danskeren og en tysk rytter. 

Nanna og Blue Hors Znickers. Foto: Ridehesten.com

11 ekvipagere var til start i Helgstrand Dressage CDI3* Grand Prix i Jyske Bank Boxen her til eftermiddag. Seks danskere til start, og selvom det en overgang så ud til, at sejren ville blive tysk, så lykkedes det lige akkurat Nanna Skodborg Merrald at tage sejren. Det gjorde Nanna i sadlen på Blue Hors Znickers e. Blue Hors Zack/De Niro, som opnåede 69.804 procent. 

Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Znickers til præmieoverrækkelse. Foto: Ridehesten.com

Znickers var lidt frisk i dag, hvilket gik lidt udover piaffen, men ekvipagen fik en rigtig fin galoptur, og havde ingen store fejl i deres program i dag. Hør Nanna fortælle om sit ridt i videoen nedenfor. 

Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Znickers. Foto: Ridehesten.com

 De 69.804 procent som Nanna og Znickers opnåede, var ikke meget mere end tyske Greta Heemsoth, men dog nok til at sikre en dansk sejr i dag. Andenpladsen gik altså til tyskeren, som red på den 11-årige Anthrazit 5 e. All At Once/Weltmeyer. De opnåede 69.587 procent, blot en my fra sejren.  

Tredjepladsen blev også dansk, da Anna Toosbuy Rasch med Everian L e. Everdale/Hocadel, som i dag opnåede 68.283 procent. Anna har udviklet den 10-årige vallak kyndigt til Grand Prix niveau, og i dag havde de et fin tur med blandt andet fine 1’ere, men desværre en fejl i 2’erne i dag. 

Anna Toosbye Rasch med Everian L. Foto: Ridehesten.com

Fjerdepladsen gik til britiske Annabella Pidgley med Vamos Amigos e. Vitalis/Blue Hors Hotline, mens tyske Moritz Treffinger med Fiderdance e. Fidertanz/Blue Hors Don Schufro tog femtepladsen. 

I videoen nedenfor kan du se et interview med Nanna Merrald efter dagens sejr.  

Resultat fra klassen. 

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram