Tak til det mest fantastiske hjælperteam I VERDEN

Dansk Varmblods frivillige hjælperteam er i en liga helt for sig. Med stor entusiasme knokler alle for at gøre Dansk Varmblods Hingstekåring til noget helt særligt for alle

 Det friske hjælperteam i Herning 2024. Foto: Ridehesten.com

350 frivillige hjælpere var på plads i Herning for at gøre deres aller bedste for at heste, ryttere, gæster, sponsorer, officials med mange flere – fik en god oplevelse til Dansk Varmblods Hingstekåring.

Med smil og hjælpsomhed mødte de gæster og ryttere, og så knoklede de fra morgen til aften med opgaver, store som små, på MCH Messecenter Hernings store område.

De rød/hvide hjælpere er let genkendelige i deres flotte hjælpertøj fra Kingsland, der skifter udseende år for år. Teamet får mulighed for at overvære kåringer og konkurrencer mellem deres vagter. De har også deres helt eget fri-område ”Rottehullet”, hvor de kan tanke energi, slappe af og nyde noget godt, socialt samvær.

Adskillige hjælpere har været med i mange år, nogle endog helt fra starten i MCH Messecenter Herning for 44 år siden. Den stabilitet og trofasthed over for forbundet og hjælperteamet betyder noget helt særligt for Dansk Varmblod, og det vidner også om, hvor specielt det er, at være en del af det friske team i Herning.

Dansk Varmblods direktør Casper Cassøe Krüth er meget bevist om, den store indsats, der bliver ydet: ”Uden alle de frivillige hjælpere vil det ikke være muligt at afvikle et event som Dansk Varmblods Hingstekåring. Vi har adskillige frivillige på job før, under og efter hingstekåringen i Herning. Nogle af dem arbejde løbende med opgaver året rundt, som forberedelse til det kommende event. Jeg kan ikke sætte ord på, hvor meget de frivillige betyder for os. Det er helt enestående for mig at opleve den støtte og opbakning fra jer alle,” han fortsætter: 

”Herning er så meget mere - Herning er helt speciel, med de frivillige og hele staben omkring arrangementet. Med så stærkt og rutineret team bag arrangementet, går Hingstekåringen en stabil og stærk fremtid i møde med masser af fremgang. Derfor er vi godt på vej mod den 45. udgave af Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning. Vil I være venlige at reservere datoen 5. – 9. marts 2025.”

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram