Topgående dressurhingste
I denne nyhed præsenterer vi de sidste, DV-registrerede dressurhingste, som deltager i Dansk Varmblods Hingstekåring i denne uge
I løbet af den seneste måned har vi præsenteret de unge DV-registrerede hingste, som deltager i hold I ved Dansk Varmblods Hingstkåring, som begynder onsdag den 4. marts.
Hingstene har været vist ved forbesigtigelserne i Jylland og på Sjælland, men enkelte hingste blev udtaget ved en særlig forbesigtigelse på Randbøl Dressage Academy, der på daværende tidspunkt var i karantæne. Derfor mangler vi fotos af enkelte hingste i præsentationen.

Kat. 32 Be Zafe e. Be Sure/Blue Hors Zack opdrættet af Maria Anita Andersen og ejet af opdrætteren samt Sophie Wilson og Von Rosing Horses. I stammen er der to A-heste i dressur.
Kat. 43 Don Schufro Macohl e. Blue Hors Baron/Blue Hors Don Schufro opdrættet af Frank Jensen og Thomas Bach Jensen og i dag ejet af Berith Nielsen. Hingsten er ud af en avlssikker stamme, som har givet adskillige medaljehopper og sportsheste. I stammen finder man bl.a. guldmedaljehoppen Macohl Schwarze Schwalbe DWB e. Sezuan samt en hingst udtaget til Hingstekåring.
Hingsten blev udtaget ved forbesigtigelsen i Randbøl.
Kat. 37 St. Secret SLS e. Blue Hors St. Schufro/Secret, hingsten er ejet og opdrættet af Johanna Charlotte Botved. Hingsten er første afkom efter RDH-hoppen Secret’s Primarosa.
Hingsten blev udtaget ved forbesigtigelsen i Randbøl.

Kat. 55 Frydenssangs Splendido e. Secret/Blue Hors Don Olymbrio opdrættet af Lisa Munch Holst og Julie Vinge og i dag ejet af Lisa Munch Holst. I stammen er der flere sportsheste og guldmedaljehoppen Nørregårds Famous e. Blue Hors Don Romantic.

Kat. 58 Suspekt-D e. So Perfect/Franklin opdrættet af Jørn Damm og ejet af Helgstrand Dressage. Hingstens mormor er Elitehoppe og der er i stammen flere sportsheste.
Billetter
Katalog