Topnavne dømmer UCH i dressur

Blue Hors Unghestechampionat i dressur bliver i år bedømt af topdommere, med stor erfaring i at vurdere unghestes kvalitet

 Rune Willum (tv) er dommer i Unghestechampionatet i dressur sammen med Sven Rothenberger (th), mens Gunilla Nyman styrer rytterne gennem fremvisningen. Foto: Ridehesten.com

 Dansk Varmblod har gjort et scoop i valget af dommere til årets Blue Hors Unghestechampionat i dressur under forbundets Hingstekåring fra den 4. – 8. marts.

Unghestechampionatet i dressur og springning er en finale for 5-årige heste, som har kvalificeret sig til deltagelse via Egnethedstester rundt om i Dansk Varmblods regioner i oktober/november 2025.

Dette populære championat har en helt speciel afviklingsform, idet hestene rides af egen rytter, men også rides af en testrytter. Det er i år femte gang at OL-rytter Daniel Bachmann Andersen har fornøjelsen af at teste de bedste 24 finalister fordelt på to heat inde i Jyske Bank Boxen lørdag og søndag.

 

Topdommere fra udlandet og Danmark

De to første konkurrencedage skal hestene rides af egen ryttere for inviterede dommere. I år har Dansk Varmblod igen lavet aftale med den 4-stjernede dommer og international træner Sven Rothenberger (GER), og samt den internationale rytter, træner og coach Heike Kemmer (GER) de to bliver supplerer af berider Rune Willum. Rune Willum var gennemgående dommer ved Egnethedstesterne og han bliver dermed forbundets repræsentant i dommergruppen.

 

Fremragende heste og ægte hestefolk

Sidste år havde vi for første gang fornøjelsen af at have Sven Rothenberger som dommer i Unghestechampionatet, og han ser frem til at komme til Herning igen: - Jeg var meget glad for igen i år at blive inviteret til at dømme det danske unghestechampionat i Herning, indleder Sven Roghenberger, og han fortsætter: - ”Herning” er et helt særligt arrangement, fordi det samler både verdens bedste dressurryttere gennem ECCO Five Star Dressage og avlerne.

Om kvaliteten af Dansk Varmblods hestene i championatet siger han: - Ud fra sidste år kan jeg sige, at der blev præsenteret unge heste af usædvanligt høj kvalitet, og at jeg virkelig nød at kommentere på og vurdere dem. Det er netop det, jeg håber på igen i år: to dage med meget gode heste og en heldig hånd i bedømmelsen, så jeg kan vurdere hestene korrekt og være med til at åbne vejen for en succesfuld fremtid. Sammenfattende er det et fantastisk arrangement med fremragende heste og – frem for alt – ægte hestefolk.

Sven Rothenberger har en stor, international karriere på dressurbanerne bag sig. Den hest, som for alvor satte Sven på verdenskortet, var en Dansk Varmblod, Andiamo e. May Sherif, sammen med Andiamo blev Sven Rothenberger den første mandlige rytter til at vinde en World Cup finale, det var i s’Hertogenbosch i Holland i 1990. Det er blevet til flere mesterskabsmedaljer til den tyske rytter, der i 1994 skiftede nationalitet, efter ægteskab med den hollandske rytter Gonnelien. Sammen har de tre børn, som er velkendte i dressursporten: Sanneke, Semmieke og Sönke Rothenberger, som alle har redet på landsholdet for Tyskland, som pony og ungdomsryttere, alle trænet af deres forældre. Et stort antal ungheste har passeret gennem hænderne på Sven Rothenberger, der også har en stor interesse for avlen. Gennem årene har han fremstillet hingste til kåring i de tyske forbund.

 Heike Kemmer ved OL i Hongkong. Foto: Ridehesten.com

OL-rytter og avler

Sven Rothenberger og Rune Willum suppleres af den tyske OL-rytter Heike Kemmer. Hun er datter af en hesteavler, og er vokset op i en hestefamilie. Hun har senere overtaget ledelsen af familiens stutteri. Hun har vundet holdguld ved OL i Athen og Hongkong (Bonaparte) samt individuel bronze i Hongkong. Flere medaljer ved EM og tyske mesterskaber er også at finde på hendes cv. I dag arbejder hun som træner, underviser og fagperson i den tyske dressursport. Hun er en internationalt respekteret fagperson, tilknyttet elitesports- og avlsmiljøet i Tyskland.

 

Sådan afvikles Unghestechampionatet

Hestene i Unghestechampionatet rides af egen rytter onsdag inde i Jyske Bank Boxen. Sven Rothenberger, Heike Kemmer og berider Rune Willum skal give gangartskarakterer, og hestene er på banen til bedømmelse tre ad gangen.

Torsdag, også i Boxen, skal rytterne ride dressurøvelser svarende til LA-niveau. Rytterne er bekendt med en liste over øvelser, som de forventes at kunne vise efter anvisning. Det er opråber, dressurdommer Gunilla Nyman, som styrer rideretningen, gangarter og øvelser.

Dommerne skal give karakterer for gangarter (skridt, trav og galop) samt for ridelighed og kapacitet. Rytterne rider på banen to ad gangen, og efter deres ridt får de en mundtlig karakteristik af Sven Rothenberger.

De 21 bedste heste går direkte i finalen, som afvikles i weekenden og, som tidligere beskrevet, er en testrytter prøve. Her skal Daniel Bachmann Andersen give karakterer for ridelighed og kapacitet, samtidig med, at han beskriver for publikum, hvordan han oplever hestens kvalitet og uddannelse.

Der er trøstfinaler fredag, hvorfra de tre bedste ekvipager får adgang til finalen. I praksis betyder det, at de heste, som er direkte kvalificerede til finalen, har hviledag fredag. De tre heste, som går videre fra trøstfinalen, skal først gå testrytterprøve søndag, så de får en hviledag lørdag.

Læs mere om Unghestechampionatet HER

Køb billetter til Dansk Varmblods Hingstekåring HER

 

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram