Zascha skifter Doha ud med Herning

Endnu en A-liste springrytter har meldt sin start ved Dansk Varmblods Hingstekåring i denne uge – Zascha Nygaard er på startlisterne

Zascha Nygaard og Primavera ved Nations Cup-konkurrencerne på Stutteri Ask. Foto: Ridehesten.com

En af dansk springsports åbenlyse talenter, 32-årige Zascha Nygaard skulle have redet stævne i Doha, som et led i hendes forberedelser til sommerens VM i Aachen. På grund af krigen i Mellemøsten, kom hendes heste ikke afsted, og i stedet for, får det hjemlige publikum lejlighed til at opleve den succesfulde rytter ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning.

Til daglig bor og træner Zascha i Tyskland, hvor hun trænes af Andreas Kreuzer og rider heste for Schockemöhle. Som juniorrytter arbejde hun for Andreas og Christian Schou, Absolute Horses, og efter en periode med studier savnede hun hestene så meget, at hun tog til Tyskland i 2016, for at få et ridejob det. I 2019 begyndte hun at træne hos Andreas, og, som hun fortalte til World of Showjumping i et stort interview i sommer: Jeg føler, at han fandt frem til mit talent, for han kan se potentialet, og det gør ham til sådan en god træner.

Charino PS og Zascha ved EM sidste sommer. Foto: Ridehesten.com

På sit CV har hun mange sejre og placeringer, bl.a. sejr i femstjernet Grand Prix, hun var med på det danske team som vandt Longines EEF Series Nations Cup på Stutteri Ask, og hun er en del af den præstigefyldte springtour, Longines Global Champions Tour. Zascha var på det danske EM-hold, der kom ind i holdfinalen, hvor de sluttede på en 10. plads. Og så har hun været topplaceret i World Cup-serien.

Det er en succesfuld, erfaren ung kvinde publikum kan glæde sig til at heppe på, når Dansk Varmblods Hingstekåring går i gang fra den 4. – 8. marts.

Start- og resultatlister


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram