Festlig finale i Helgstrand Dressage DWB Amateur Cup

Vi glæder os til at gense de 20 finalister i Helgstrand Dressage DWB Amateur Cup til finalen i Herning, hvor vi har lavet en væsentlig ændring


Sidste år indførte Dansk Varmblod en helt ny klasse for amatørryttere på Dansk Varmblods-heste; Helgstrand Dressage DWB Amateur Cup. Det blev en dundrende succes med mere end 100 ekvipager til start under KRAFFT Eliteskuet på Vilhelmsborg i august.

20 ryttere er gået videre til finalen, som afvikles under Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning. Det er de ti bedste ekvipager fra hhv. LA og MB Cup vi skal gense i Herning. Det sker fredag og lørdag inde i Dansk Hesteforsikring Arena E.

I år er det første gang Dansk Varmblod afvikler Helgstand Dressage DWB Amateur Cup for heste på LA- og MB-niveau.

Vi ser meget frem til denne finale. Det er besluttet, at finalen ikke afvikles som en samlet klasse, men som to selvstændige klasser med hver deres præmiering. I finalen får vi de tre bedst placerede (i hver afdeling) ind i arenaen til hest sammen med hestenes avler, og så vil vi fejre dem ved en festlig præmieoverrækkelse med flotte præmier.

I finalen giver Helgstrand Dressage en særlig præmie til avleren af den samlede vinderhest i hhv. LA og MB – en gratis bedækning ved en af hingstestationens hingste. Det er en personlig gave til den vindende avler, og avleren skal være til stede ved præmieoverrækkelsen for at modtage gaven.

Læs også: Rytter og avler klar til DWB Amateur Cup

Læs også: Resultater HD DWB Amateur Cup kvalifikation 2025

BILLETTER

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram